PÅ SELVE KAJKANTEN

Den nye bygning med 45 eksklusive lejligheder opføres direkte på kajen i Aalborg Nordhavn, så du står helt bogstaveligt på selve kajkanten, når du forlader din lejlighed.

Bygningen ligger nemlig på en pier med Limfjordens åbne vand mod syd og øst og med et lukket og mere roligt havnebassin mod nord.

Og når du sidder og nyder udsigten oppe i lejligheden, vil de store panoramavinduer give dig fornemmelsen af, at du nærmest kan gå direkte ud i fjorden.

Hver lejlighed har sin egen altan mod Limfjorden. Altanerne er delvist afskærmet og overdækket for at få den optimale kombination af læ, udsigt og privatliv. Alle boliger har også altan mod det indre havnebassin.

Behov og ønsker er forskellige – og kan ændre sig over tid. Der er derfor lagt vægt på, at du kan præge din bolig selv. Rummenes størrelse og proportioner gør, at de kan indrettes fleksibelt.

Værelserne er disponeret, så de over tid kan anvendes på forskellige måder og i forskellige sammenhænge.

Så måske er det ved at være tid til at sige farvel til parcelhuset eller den gamle lejlighed? Og goddag til et eksklusivt byggeri i moderne materialer med en funktionel og fleksibel indretning.

Goddag til Aalborgs bedste beliggenhed – på solsiden af Limfjorden.